Velkommen til Sæby Festival!

Glæd jer til Sæby Festival 2026!

Billetterne bliver sat til salg til en helt særlig pris for de hurtige

på fredag den 28.11.2026 kl. 12.00

Følg med herinde og på sociale medier for mere info.

DATO

Lørdag den

22. august 2026

LOKATION

Vides endnu ikke

MEN i 9300 

LINE-UP for 2026

Præsenteres løbende...

PROGRAM FOR SÆBY FESTIVAL




Lørdag den 22. august 2026 

Kl. 12.00 - 00.00

I kan roligt vente spændt på næste års program til Sæby Festival.

Der bliver, som de forrige år forskellige genrer, noget at overraskes over, noget at fundere over, noget at smile af og danse til.

Vi annoncerer løbende hvilke kunstnere, som kommer og gør os selskab på en endnu uvis lokation i 2026.


Så hvis du er en af frontløberne, så hold øje med hjemmesiden og sociale medier, for at blive oplyst om hvilke kunstnere, der gæster Sæby Festival 2026!

Om

Det er foreningen Sano, som er initiativtagere bag Sæby Festival.

Vores vision er at give adgang til musikere fra vækstlaget og til at dyrke kunsten i et eksperimenterende, nyskabende og kreativt miljø med flydende grænser, hvor musik, lyrik og kunst smelter sammen i et nydelsesstimulerende refugium fra hverdagen.

Det er vores klare mål, at Sæby Festival skal bibringe noget nyt og derved skabe nysgerrighed og interesse for forskellig kunst og kultur. Vi ønsker at gøre kunsten mere nærværende med relation til eget lokalområde, promovere Sæby og skabe en større bevidsthed og forståelse for kunst og kulturs betydning for menneskers trivsel.

Sæby Festival

STADEHOLDERE PÅ SÆBY FESTIVAL

Sæby Festival

Sæby Festival samarbejder med lokale leverandører og udliciterer madsalg og udvalgte drikkevarer, for at få så mange lokale til at medvirke som muligt, så vi sammen lykkes med at få Sæby Festival til at blive en succes, hvor gæsterne føler sig kræset om.


Sæby Festival prioriterer lokale leverandører og diversitet i udvalget, så gæsterne får allermest forskelligt at vælge i mellem. Derudover værdsættes brug af lokale råvarer i det omfang det kan lade sig gøre og genanvendelige materialer, så spild kan holdes på et minimum.



SÆBY FESTIVALS SPONSORER 2026

SPONSORER OG BIDRAGSYDERE TIL SÆBY FESTIVAL 2025

Vi er taknemmelige for Frederikshavn kommunes engagement i Sæby Festival og for den støtte, som er bevilliget igennem Kultur- og Fritidsudvalgets puljemidler.

Derudover en støtte fra Børnekulturpuljen, som vi også er taknemmelige for.

Vi er glade for at have Danish Crown som samarbejdspartner og sponsor af Sæby Festival. Danish Crown låner os pladsen, sørger for el og vand, sikkerhedsmæssig og teknisk ekspertise, så vi kan skabe  en uforglemmelig oplevelse for vores gæster.

Nordea støtter op om at skabe liv i det lokale musik- og kulturliv. Takket være Nordeas støtte kan Sæby Festival skydes i gang med et brag, og vi sætter stor pris på Nordeas engagerede bidrag, der medvirker til at realisere Sæby Festival.

En kæmpe tak til Melsen Fonden, som igen støtter op om Sæby Festival og denne gang med en donation til et nyt og spændende tiltag centreret omkring børn og unge.

Det glæder vi os til at afsløre!

En stor tak til en lokal stærk sponsor, som endnu engang støtter op om Sæby Festival.

Vi kunne ikke være mere glade for denne uvurderlige støtte.

Kæmpe stort tak til ROSA for Musikhjælp scenesetup, som sikrer professionel scene, lys og lyd!

Kæmpe tak til Tuborg Fondet for at støtte op om vækstlagsfestivaler!

 

Tak for donationen fra Margit og Kjeld - Sol og Strand Fonden

 

Tak til Lions Club

Sæby for at støtte

op om Sæby Festival!

 

Tusind tak til Kulturalliancen, for at støtte op om talentudvikling, og samarbejdet om at få flere unge lokale artister på scenen på Sæby Festival!

 

Stort tak til Region Nordjyllands Kulturpuljer "Kultur i Nærheden" og "Kulturudviklingspuljen" for at prioritere at skabe uforglemmelige sanselige oplevelser på Sæby Festival og for at fokusere på, at flere nordjyder skal have glæde af attraktive kunst- og kulturtilbud.

Stort tak til Spar Nord Fonden, for at støtte op om kunstneriske tiltag på Sæby Festival!

 

Tusind tak til Samlingskraft, der er en pulje, der drives af foreningen By og Land, hvor Realdania støtter projektet.

 

Tak til Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat for

at støtte op om Sæby Festival 2025

 

Tusind tak til Sparekassen Danmark for donationen, så vi kan løfte gæsteoplevelsen til nye højder til dette års Sæby Festival!

 

STORT TAK TIL VORES LOKALE VIRKSOMHEDS-SPONSORER, SOM STØTTEDE OP OM SÆBY FESTIVAL I 2025!

 

BESØGSGUIDE

Hvor og Hvornår

Sæby Festival holdes på Danish Crowns slagterigrund, så den store fabrik, som ligger midt i byen, kan blive et positivt minde og vartegn, efter den over 100 år gamle institution lukkede ned forrige år.

Transport

Sæby busstation ligger lige overfor Slagteriet, der er derfor ingen grund til at tage andet end kollektiv transport ud og hjem - med mindre man hopper på cyklen, selvfølgelig.

Indkvartering

Hvis du leder efter et sted at overnatte i forbindelse med Sæby Festival, så kan vi anbefale Svalereden Strand Camping, som både har lækre lyse værelser og hytter, som ligger tæt ved havet, så man kan nuppe en frisk morgendukkert, hvis man er til det. Fra Sæby Busstation kører bus 73 og 973X lige til døren. Derudover ligger pensionatet Rolykke i gåafstand fra festivalpladsen, hvor der er udsigt over Sæbygaard Skov.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvordan kan jeg deltage i festivalen som besøgende?

Du kan købe din billet her på hjemmesiden og både følge med her på siden, på facebook og instagram.

Hvad kan jeg forvente at opleve på festivalen?

På festivalen kan du forvente at blive underholdt af live musikoptrædener, smage udsøgt mad og drikke, hygge med andre gæster og meget mere.

Må man tage mad og drikke med ind på  festivalområdet?

Nej, mad og drikke må ikke medbringes på Sæby Festival, der er mad og drikke inde på pladsen, som kan købes, så ingen hverken sulter eller tørster.

Må man tage husdyr med på  festivalpladsen?

Nej, det er ikke tilladt at medbringe dyr på festivalpladsen.

Er børn velkomne på Sæby Festival?

Ja, børn er meget velkomne på Sæby Festival, hvis de er i følge med voksne.

Er der mulighed for parkering ved festivalområdet?

Vi opfordrer til at anvende offentlig transport, da der ikke er parkering ved festivalområdet. Der er dog mange offentlige parkeringspladser i nærområdet, som kan anvendes.

Er festivalen tilgængelig for personer med handicap?

Festivalen holdes på slagteriets parkeringsplads, som er på fast grund, og der er ingen niveaustigninger, det er således let og ligetil at komme omkring på festivalpladsen, hvor der desuden er handicaptoilet til rådighed. 

Ved fremvisning af ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer er det muligt at få én gratis ledsager med, såfremt der er købt en billet og I følges, når I ankommer til festivalpladsen.

Kan jeg forlade festivalpladsen og vende tilbage igen?

Vi vil helst have, at I bliver inde på festivalpladsen og får den fulde oplevelse, men man kan tilkøbe en udgangsbillet sammen med sin festivalbillet, så man kan gå ud og vende tilbage, hvis man eksempelvis skal hjem og lufte en hund. Hvis man ikke får købt en udgangsbillet sammen med billetten, så kan den tilkøbes, og den skal vises i døren.

KONTAKT OS

Hvis du har spørgsmål, ønsker at købe en stadeplads til salg på festivalen, eller kunne tænke dig at være frivillig før-under og efter festivalen, så skriv til os. Vi vil med glæde høre på gode input og tager også imod hjælp med kyshånd.

 
 
 
 

SÆBY FESTIVAL